Hvilke grøntsager og frugter må din schnauzer få?

Som hundeejer har vi lidt en tendens til at give vores elskede firbenede ven noget af den mad, som vi selv spiser i stedet for en godbid, der er tiltænkt til hunde. Og det er ret logisk, hvis vi kan spise noget, hvorfor kan hunde så ikke spise det? Men sådan fungerer verden desværre ikke.

Gulerødder:

Er en fantastisk kaloriefattig godbid, som er fiberrig og en god kilde til A-vitamin. Derudover er det også sundt (og sjovt!) for din hunds tænder at tygge de knasende gulerødder, som vi siger her i huset, an carrot a day keeps the dentist away 😉

Selleri:

Har et højt indhold af A-, B- og C-vitamin, og indeholder vigtige næringsstoffer til at bidrage til et sundt hjerte. Derudover kan selleri også gøre underværker for din hunds ånde.

Grønne bønner:

Kaldes også ofte haricots verts, og er sikre at spise for din hund, uanset om de er hakkede, dampede, rå eller direkte fra frost. Grønne bønner er propfyldt med essentielle vitaminer og mineraler, er fulde af fibre og er kaloriefattige, kan ned fordel skæres i mindre stykke for hurtigere fordøjelse.

Ærter:

Du kan sagtens give din hund ærter en gang imellem, men lad være med at overdrive. Ærter er rige på proteiner, fibre, vitaminer samt mineraler, og du kan give din hund enten frosne eller friske ærter.

Æbler:

Er en god kilde til A- og C-vitamin samt fibre. Har et lavt protein- og fedtindhold, hvilket gør æbler til en perfekt snack til ældre hunde. Du skal blot sørge for at fjerne frø og kernen først.

Bananer:

Er en godbid med få kalorier og ideel til hunde i moderate mængder. Bananer er en god kilde til kalium, vitaminer, biotin, fibre og kobber, og har et lavt kolesterol- og natriumindhold. Dog har bananer et højt naturligt sukkerindhold, og skal kun ses som en godbid, når du virkelig gerne vil forkæle din firbenede ven.

Blåbær:

Er et bær med superfood-egenskaber, som forebygger celleskader hos hunde. Er propfyldt med fibre og fytokemikalier, og er et godt alternativ til almindelige hundegodbidder.

Agurk:

Ja, agurk er en frugt, og er især god at give til overvægtige hunde, da de stort set ikke indeholder kulhydrater, fedtstoffer eller olier. Derudover er en agurk propfyldt med K-, C- og B1-vitamin samt kalium, kobber, magnesium og biotin.

Appelsiner:

Er en god kilde til C-vitamin, kalium og fibre, men bør kun gives hunden i ny og næ. Lad være med at give din hund skrællen eller frø, da det kan påvirke dens fordøjelsessystem.

Vandmelon:

Vandmelon er en god kilde til A, B6- og C-vitamin samt kalium, og er helt sikker at give hunden. Sørg dog for at fjerne skræl først, da det kan føre til blokering i tarmene. Vandmelon består af 92% vand, og er perfekt til at holde din hund hydreret en varm sommerdag.

Pærer:

Er en god kilde til kobber, C- og K-vitamin samt fibre. Her er det vigtigt at fjerne kernerne i pæren først, før du giver dem til din hund, da kernerne indeholder spor af cyanid.

Ananas:

Kan gives til hunden i moderate mængder. Sørg dog for at fjerne skræl og den hårde kerne først. Ananas er en god kilde til vitaminer, mineraler samt fibre, og indeholder derudover bromelain, der gør det lettere for hunden at optage proteiner.

Hindbær:

Er sikre at give din hund, men sørg for at det kun er i moderate mængder. Hindbær er rige på antioxidanter, fibre, mangan samt C-vitamin, og har et lavt sukker- og kalorieindhold. Er især gode til ældre hunde, da de har anti-inflammatoriske egenskaber, der er gode til stive og aldrende led.

Jordbær:

De små røde bar er fulde af fibre og C-vitamin. Derudover indeholder jordbær også et enzym, der kan bidrage til at blege din hunds tænder, når din firbenede ven spiser dem. Har et højt sukkerindhold, så giv din hund jordbær med måde.

Brombær:

Dette bær er fuld af antioxidanter og fibre og indeholder også A-, C-, K- og E-vitamin.

Hvilke og grøntsager må din schnauzer få?

Find os på Facebook for sjov og historier &  Facebook SchnauzerRescue for omplaceringer.

Kontakt brevkassen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *