Mellem Schnauzer salt/peber
Mellem Schnauzer peber/salt, er den af schnauzer/pinscher racerne, der først blev “renavlet”.
Under arbejdet med at renavle Schnauzer peber/salt er der formentlig folk der er faldet for både hunde der var større og mindre end det man ellers stræbte efter.
Disse hunde er så formentlig dem man har taget fat på at renavle med indkrydsning af andre racer i racernes spæde ungdom.
Således kom både Riesen og Dværg schnauzeren samt Affenpinscheren til i kølvandet på Schnauzer peber/salt.
Tysk pinscher og Dværgpinscher er de korthårede varianter af den ruhårede Schnauzer.
Med undtagelse af Affenpinscheren er alle de andre PSK-racer skåret over den samme grund standard.
Blot med størrelse, hårlag og farve som variation – racestandarden er skrevet i Tyskland og anerkendt af FCI.
I 70’erne opstod ISPU – International Schnauzer Pinscher Union, som er hovedorganisation og som altid har en tysk præsident (som er formanden for PSK) da racen er tysk.
Mens vi i danmark kan bryste os af at have vicepræsident posten ved Helle Maj Chrysidis.
Mød os på Facebook.